Forside

Brandbygegaard i Falling sogn

Hads Herred

Gården er nævnt tidligt i de skriftlige kilder. Det er sjældent for almindelige bondegårde, og det skyldes, at den kom i Aarhus bispestols eje allerede i 1400-tallet.

I år 1426 fik bispestolen skøde på 1 gård i Amstrup kaldet Brendbyggested. Det er Brandbygegård, og Brendbyggested betyder ”stedet hvor der har stået en gård, der er brændt”. Altså ”Brandtomten”.

Man kan ikke sige, om der var bygget gård igen, da bispestolen fik stedet, men navnet fulgte gården i forskellige udgaver lige til i dag. Somme tider hedder den Brændbygge, så Brendbygegård og nu Brandbygegård.

1436 fik bispen pantebrev på en gård i Halkær. Det er ikke sikkert, det er det nuværende Halkær, for navnet gik tidligere på en bebyggelse med flere gårde. Det kan man se i kronens jordebog fra 1544. I den opregnes alt Aarhusbispens gods, som kronen overtog efter reformationen ligesom det meste af kirkegodset i hele landet. Noget af Aarhusgodset blev lagt under Aakær len og administreret derfra.

1544 var der tre bønder og ”en øde jord” i Halkær.

Det kan se ud, som om Brandbygegård regnes for del af bebyggelsen Halkær, for lige efter Halkær står der, hvad bonden i Barndbygegård skal yde til kronen:

Rasmus Madtsøn i Brendbygi:

1 pund rug, 1 pund byg, 1 pund havre, en fedeko, et brændsvin, 20 læs ved, gæsteri.

En fedeko er et værdimål. Det kan være en fed ko, men også et pund korn eller penge, i 1520 er en fedeko tit = 40 skilling. Det er ikke let at omsætte til vore dages økonomi.

1 brændsvin er et oldensvin der er brændemærket med ejerens tegn. Bøndernes svin gik ”på olden” i skovene, f.eks. helt ovre ved Skanderborg. Når afgiften skulle betales, måtte man kunne se, hvem svinene hørte til.

Gæsteri betyder at bonden har pligt til at bespise kronens embedsmænd, når det forlanges.

Halkær omtales i 1576 og 1577, da et stort område i Aakær len blev til et birk, dvs en selvstændig retskreds ved siden af herredstinget.

”Halkær og Amstrup” nævnes i begge de åbne breve, hvormed kongen Frederik ll opretter birket.

I brevet fra 1577, der er udstedt 31.3. på Kronborg, omfatter birket:

Falling, Olstrup, Halkær og Amstrup i Falling sogn, Gylling, Lerdrup og Søby i Gylling sogn, 20 gårde i Alrø by og sogn, Ørting by og sogn, Gosmer, fensten, Smerup og Lemmestrup byer og gårdene Højby, Præstholm og Posborg i Gosmer sogn, Svinballe by, Kærsgaard, Aakær ladegård og al Aakærs mark og Astruplund i Hundslund sogn samt Døby, Gyllingnæs, Spåkær og Uldrup skove.

Da Brandbygegaard i 1426 hørte til bebyggelsen Amstrup og 1544 blev registreret i forbindelse med bebyggelsen Halkær, hører gården med i birket, men den nævnes ikke særligt.

Vi takker Rikke Agnete Olsen - Rikkeslyst på Alrø for udarbejdelse af det historiske materiale.

Ved istandsættelsen af stuehuset er alle gulve bl.a. taget op og udskiftet. I den forbindelse fandt vi et meget gammelt håndsmedet segl, der var lagt ned i gulvet lige inden for døren i gavlen af huset. Forklaringen må vi takke Ulla Spange - slægtning af gården - for :

"Staal kan en Hex ikke gaa over . . . . . Naar Kvæget første Gang skal i Hus om Efteraaret, da maa det enten gaa over eller under Staal, for saa kan ingen Hex gjøre Kvæget Skade.

Første Gang en Ko bliver malket, efter at den har kælvet, skal der lægges en Kniv i Malkespanden, og den skal blive liggende deri hele Tiden, medens man malker Koen."

Seglet er sansynligvis lagt under stenene i gulvet, for at holde onde kræfter ude.